“Det var hårdt at skrive om pigevold”

’Bitchen imellem os’ er en ungdomsroman om rå pigevold. Magasinet Danner har taget en snak med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes om, hvordan det er at skrive om et voldsomt emne som pigevold – til en ung målgruppe

Af Nadine Lensborn, frivillig i Danner
December 2011

’Bitchen imellem os’ er en ungdomsbog med nogle ret rå voldsscener. Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du vidste, du skulle skrive til unge om emnet – eller vidste du fra starten af, at det skulle være en ungdomsbog?

”Jeg vidste fra starten, at det skulle være en ungdomsbog, og det hænger sammen med, at pigevold er et fænomen blandt unge. Det er dem, der oplever denne her vold, enten over for sig selv, i deres omgangskreds eller læser om den. Jeg tog ikke nogen hensyn, da jeg skrev, og det var helt bevidst. Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke pakker ting ind. De unge læser jo de samme avisartikler, som jeg læser, og de ser også nyheder. De vil med samme kunne mærke, hvis man har prøvet at gøre det mindre hårdt, end det egentlig er. For det ER et hårdt emne, og det synes jeg, også bogen skulle vise. Jeg har så taget nogle hensyn i forhold til bogens indpakning. De unge er ikke i tvivl om, hvilken type bog det er, når de tager den ned fra hylden,” siger Nicole og uddyber:

”Scenerne er hårde i bogen, men virkeligheden er jo værre. Efter bogen udkom, var der en forfærdelig hændelse med pigevold, hvor en pige fik smadret sit øje med en stilethæl. Det var fuldstændig modbydeligt. Hvis jeg havde skrevet det i en bog, så tror jeg ikke på, at folk ville opfatte det som realistisk. Men så slem er virkeligheden altså. Jeg tror faktisk, de unge kan tage lidt mere, end man umiddelbart tror de kan.”

Hvordan havde du det selv med at skrive bogen og den voldsomme voldsscene?

”Det var faktisk hårdt. Derfor valgte jeg også at dele den op i mange små bidder i bogen, for jeg tænkte, at hvis jeg havde det så slemt med at skrive det, så ville læseren også have det slemt med at læse det. Jeg ønskede også, at man fik fornemmelsen af, at det altså er en langvarig proces den her voldsscene, for det er det typisk med pigevold. Det er en hævnakt, og det er ydmygelse. Det gik igen i min research omkring pigevold, at det var typisk ikke noget, der bare tog fem minutter. Det var desværre noget, som tog flere timer. Så det skulle bogen også afspejle.”

Hvor meget har du arbejdet med at skrive den lange voldscene?

”Rigtig meget. Heldigvis har størstedelen af læserne ikke oplevet det, og det har jeg heller ikke selv, så det var en balance at få det til at fremstå troværdigt. Jeg forsøgte at ramme det, sådan som jeg forestillede mig, det ville være i situationen. Om jeg har ramt rigtig, ved jeg ikke, men jeg har fået rigtig god respons fra eksempelvis anmeldere. Så det må i hvert fald ramme den forestilling, vi har om, hvordan det er at blive udsat for vold.”

Hvad håber du læseren får ud af at læse bogen?

”Jeg ville gerne skabe et nuanceret billede af pigevold og derfor endte Katrines fortællerstemme, hende der udøver volden, at komme med på fuldstændig lige fod med Astrids, som er offeret. Så de begge kan ’forsvare’ sig igennem fortællingen, så at sige. Det var vigtigt for mig, at man også får sympati for Katrine,” siger Nicole og afslutter eftertænksomt:

”Hvis nogen af dem, der selv har erfaring med at have deltaget i pigevold – som jo ofte foregår i grupper – skulle læse bogen, og det i stedet var blevet til en lang fordømmelse af karakteren Katrine, ville bogen ikke have nogen gavnlig effekt på dem. Hvis man derimod læser bogen, som den er, og kan forstå Katrine, men også forstår, hvor forkert hendes handlinger er, og forstår de konsekvenser det får for hende, så kan man måske se hende som et spejl. Og også se, at det aldrig kan løse nogen problemer, men at det tværtimod kun kan GIVE problemer, hvis man vælger at gå den vej og udøver vold.”

Læs Magasinet Danners anmeldelse af ´Bitchen imellem os´her