Ih Guder!

Klumme

Af Lonni Krause, forfatter

Så sidder jeg over den obligatoriske flaske vin, mens månen er i sit kedelige, aftagende hjørne. Jeg snøvler med Bacchus om kærlighedens vildveje, og hvilke omveje man eventuelt kan tage, hvis man vil dyrke erotikken. Månen tager ingen omveje. Den cirkler bare rundt om Jorden. Jeg kunne jo bare tage en elsker. Det gør mange jo. Så ville mine cirkler ikke være så forudsigelige. Jeg er en frigjort ældre kvinde med menstruation hver anden måned. Aldrig når månen er fuld. Altid når den er halv. Det har Bacchus ingen forklaring på. Den venstre æggestok er tom. Den højre tror stadig på forplantningen. Hvorfor ikke udnytte den måned, der ikke bløder?, spørger Bacchus. Men jeg har endnu ikke vænnet mig til den nye cyklus. Og så hader jeg halvmåner. Jeg ved, at det er et spørgsmål om tid. Snart forsvinder alle æg, og så er jeg tørlagt. Månen mister sit greb i mig, og jeg falder ud af min rolle som fødedygtig kvinde. Derfor trøster jeg mig med Bacchus, den store vingud, som hedder Dionysos, hvis vi taler græsk. Men lad os nu holde os inden for rimelighedens grænse.

Bacchus og jeg starter altid med at samtale på klingende snøvl, når hans fantastiske kone, Afrodite, er gået i brædderne. Det ender med, at vi kommer ind på Priapus, deres fælles søn, som for resten er enormt nuttet, og så er han en guddom, der centrerer sit virke under bæltestedet. Egentlig noget, jeg mener, at jeg er vokset fra. Bacchus mener, at jeg har et dårligt selvværd, og at ældre kvinder kan få meget sjov ud af yngre mænd. Men jeg holder alligevel fast i, at min styrke er mere af åndelig art end kropslig.

Bacchus ser op til nutidens kvinde. Ingen er gamle, selvom de er 87, og ingen er unge, selvom de er 20. Alder er ikke et sort/hvidt foto, mere en undskyldning for at holde fødselsdagsfester og blive i den tro, at alting bare er en overgang.

Efter min første flaske Amarone er Bacchus forsvundet. I stedet sidder der en meget provokerende Priapus foran mig i sin bedste alder. Med sit supererigerede Jeg, slynger han benene om nakken på mig, så jeg får hår i munden, bevares, hvorfor er det kun kvinder, der barberer sig? Og da jeg endelig får lov til at bruge munden, er det, som om selveste Kina og Rusland har invaderet mit inderste, det er godt nok svært at få et ord indført, når Priapus fører organet og kører med klatten!

Mig: Pus, det er ærlig talt ikke sådan, jeg vil beruses, selvom du ligner en græsk guddom på en pik, undskyld, på en prik!

Priapus: Jeg er din redning. Din hedetur …

Mig: Ja, hedetur!

Priapus: … din avlskraft og håndlanger til en god sensuel alderdom! Jeg skal give dig obskøne billeder af Apollon, digternes hjælper, selvom Dionysos nok er mere din stil, med al den vildskab den dreng kan lukke ud.

Priapus strammer buen og fyrer pilen af, mens Apollon er med på en kigger. Den hedetur, der får lagenet til at dryppe af salte væsker, er guddommelig. Jeg må smile til solguden Helios, mens den Olympiske Ild brænder til evig tid, og Bacchus og Afrodite hælder vin og erotik i min krop.

Dagen derpå. Pletter på mit lagen. Vinrøde skvulp fra min livmoder. Grå-pæren i mit indre følger stadig den halve måne på himlen. Jeg er taknemmelig over at være en halv-lunken Luna.

Lonni Krause (født 1964) er digter og forfatter. Hun har blandt andet udgivet flere digtsamlinger, bogen ’Den sorte bog om blødningsforstyrrelser og kilometerlang svedeture’, samt forfatterinterview-bogen ’Ord til alle sider’.