Foredrag og rundvisninger

Danner har faste rundvisninger med tilhørende foredrag den første onsdag og lørdag hver måned. Vi tilbyder derudover faglige foredrag for grupper.

DANNER-FOREDRAG MED RUNDVISNING
Faste rundvisninger med foredrag foregår første onsdag i måneden kl. 17.30 samt første lørdag kl. 11.00.

Den første onsdag i september 2010 er der dog ikke rundvisning.

For tilmelding til rundvisning, kontakt venligst Josefine på: jop@dannerhuset.dk . Foredrag med rundvisning koster 50,- pr. deltager, som betales kontant.

NB: Du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftende e-mail.
I tilfælde af at der er for få tilmeldte, kan vi blive nødt til at aflyse. Alle indtægter fra foredrag går til den daglige drift.

Foredrag og rundvisning varer ca. halvanden time. Du hører om:

  • Danner i en historisk sammenhæng - fra Grevinde Danner til moderne arbejdsplads
  • Danners værdigrundlag, formål og organisering
  • Danners krisecenter
  • Karakteren og omfanget af familierelateret vold
  • Danner og frivillighed - hvordan frivillige indgår i vores arbejde

Da Danner rummer et krisecenter, er de faste rundvisninger med foredrag som hovedregel kun for kvinder. Skoleklasser bør derfor være opmærksomme på, at kun drenge under 13 år har adgang til disse.

Vi arrangerer gerne faglige foredrag med adgang for begge køn. Se mere nedenfor.

FAGLIGE FOREDRAG
Danner tilbyder faglige foredrag om specifikke emner. Foredragene foregår i huset eller eksternt. Faglige foredrag tilbydes blandt andet af husets direktør, pædagoger, krisevagter, socialrådgivere og seniorkonsulenter.

Et fagligt foredrag af 1-2 timers varighed koster 3000,- kroner. Foredragene sammensættes typisk af et fagligt oplæg efterfulgt af dialog mellem deltagerne og oplægsholder.

Faglige foredrag skræddersyes altid specielt til målgruppen.

Et fagligt foredrag kan fx. omhandle:

  • Hvad er familierelateret vold - og hvad er situationen i Danmark?
  • Krisecentrets arbejde med voldsramte børn og mødre
  • Voldsramte med anden etnisk baggrund end dansk
  • Hvordan forholder vi os som arbejdsplads til voldsramte kollegaer?
  • Hvordan forholder skoler og daginstitutioner sig til voldsramte børn?
  • Danners arbejde med kvindeorganisationer i Marokko
  • Hvad er udfordringerne på kommunalt og politisk niveau?

Faglige foredrag tilbydes på både dansk og engelsk.

Faglige foredrag bestilles ved at maile til Malene på mdg@dannerhuset.dk . Alternativt kan info på den ønskede medarbejder til foredraget findes under 'ansatte'.

Vi glæder os til at se dig...