Find svar på ofte stillede spørgsmål om voldsudsatte kvinder og deres børn, vold i nære relationer – og hvordan du kan hjælpe dem, der er udsat for vold. Og få mere viden om vores arbejde for at hjælpe voldsudsatte, forebygge og oplyse om vold og styrke ligestilling.

Spørgsmål og svar

  1. TAL PÅ VOLD I NÆRE RELATIONER
  2. FAKTA OM KVINDER OG BØRN PÅ KRISECENTER
  3. OM VOLD I NÆRE RELATIONER
  4. TEGN PÅ VOLD
  5. HVORDAN KAN JEG HJÆLPE?
  6. FÅ RÅD OG HJÆLP
  7. OM DANNER
  8. DANNERS RÅDGIVNING OG KRISECENTER
  9. LITTERATURHENVISNINGER
1. TAL PÅ VOLD I NÆRE RELATIONER

Hvor mange er udsat for vold i nære relationer i Danmark?

Partnervold

  • Hvert år bliver 28.000 kvinder udsat for partnervold (Fysisk og/eller seksuel vold).
  • Hvert år bliver 8.000 mænd udsat for partnervold (Fysisk og/eller seksuel vold) – heraf 2/3 af en mandlig partner. Dvs. at volden oftest foregår i biseksuelle eller homoseksuelle forhold.

Kærestevold

Blandt 16-24-årige kvinder og mænd, der er eller har været i et kæresteforhold, har 12 pct. af kvinderne og 5 pct. af mændene været udsat for kærestevold (fysisk, seksuel og/eller psykisk vold). Det svarer til, at ca. 28.000 kvinder og 12.000 mænd i alderen 16-24 år hvert år udsættes for kærestevold.

Voldsudsatte børn

  • Hvert femte barn bliver udsat for vold i hjemmet (fysisk, seksuel, materiel og/eller psykisk vold).
  • I 2009 blev 57 pct. af disse børn udsat for fysisk vold, 91 pct. af disse børn blev udsat for psykisk vold, 5 pct. af disse børn blev udsat for seksuelle overgreb og 15 pct. af disse børn blev udsat for materiel vold.
  • I 2/3 af de politianmeldte sager om partnervold mod kvinder har den voldsudsatte kvinde hjemmeboende børn

Alle børn, der lever i familier med vold, er voldsudsatte – uanset om det er barnet selv eller en anden i familien, der er udsat for vold. Det er i sig selv vold fx at se mor blive slået af far og ikke vide, hvornår volden i hjemmet sker igen.

Hvem er udsat for partnervold?
Partnervold finder sted i alle samfundslag og kulturer og rammer alle typer af mennesker i alle aldre. Statistisk set ved vi mest om de voldsudsatte kvinder og børn, der flytter på krisecenter.

Hvem udøver partnervold?

  • I stort set alle politianmeldte partnervoldssager, hvor den voldsudsatte er en kvinde, er voldsudøveren en mand.
  • I 31 pct. af de politianmeldte partnervoldssager, hvor den voldsudsatte er en mand, er voldsudøveren en kvinde.
  • I 69 pct. af de politianmeldte partnervoldssager er voldsudøveren en mand.
  • I 2009 havde 87 pct. af de voldsudsatte kvinder på krisecenter været udsat for vold fra én voldsudøver. 13 pct. af kvinderne havde været udsat for vold fra flere voldsudøvere. I disse tilfælde var voldsudøverne, udover deres nuværende partner, især familiemedlemmer.
  • I 2008 havde 56 pct. af de voldsudsatte kvinder på krisecenter været udsat for vold fra voldsudøvere med etnisk dansk baggrund. 44 pct. af kvinderne havde været udsat for vold fra voldsudøvere med anden etnisk baggrund end dansk.
2. FAKTA OM KVINDER OG BØRN PÅ KRISECENTER

Hvor mange kvinder henvender sig til et krisecenter?
I 2010 blev der på landsplan registreret 14.729 henvendelser på 37 krisecentre.

Hvor mange kvinder har boet på krisecenter?
2.116 kvinder har boet på krisecenter i Danmark i 2010.

Hvem bor på krisecenter?
Kvinder på krisecenter har vidt forskellig baggrund både hvad angår arbejde, uddannelse og tilhørsforhold.

  • 71 pct. af kvinderne har dansk statsborgerskab
  • Andelen af kvinder, hvis fødeland er andet end dansk, er 46 pct.
  • Kvindernes fødelande omfatter, udover Danmark, 86 forskellige lande
  • Andelen af kvinder på krisecenter uden dansk statsborgerskab er 29 pct.
  • 49 pct. af kvinderne med udenlandsk statsborgerskab er familiesammenførte
  • 42 pct. af kvinderne har børn med

En af grundene til, at forholdsvis mange kvinder på krisecenter kommer fra et andet land end Danmark, kan hænge sammen med, at kvindernes netværk forsvinder, når de bryder med volden. Det vil sige, at familie og venner ikke kan hjælpe kvinderne med eksempelvis husly og anden omsorg, sådan som det kan være tilfældet med etnisk danske kvinder.

20 pct. af kvinderne er gift med etnisk danske mænd. Nogle af kvinderne er yderligere udfordret af, at de har opholdt sig i Danmark i et begrænset tidsrum og derfor ikke kender deres rettigheder og muligheder.

Arbejde og uddannelse

  • 22 pct. af kvinderne er i arbejde
  • 10 pct. af kvinderne modtager dagpenge eller sygedagpenge
  • 33 pct. af kvinderne modtager kontanthjælp eller er i aktivering

Arbejdsløshed og lav studieaktivitet kan være en konsekvens af volden, der kan indebære isolation og desuden ofte medfører bl.a. stress, depression, angst, koncentrationsproblemer og dårligt helbred. Faktorer, der kan medvirke til, at kvinden kan have vanskeligt ved at passe et arbejde eller en uddannelse.

Hvor mange børn bor på krisecenter?

  • I 2009 boede 1.871 voldsudsatte børn på krisecenter i Danmark
  • 62 pct. var mellem 0 og 6 år, 28 pct. var mellem 7 og 12 år og 10 pct. var mellem 13 og 17 år

De voldsudsatte børn på krisecenter i forhold til andre børn i den danske befolkning:

  • Går til langt færre fritidsaktiviteter
  • Har i langt mindre grad kontakt til andre betydningsfulde voksne end deres forældre
  • Har langt færre venner, bliver i langt højere grad mobbet og mobber også selv i højere grad andre børn
  • Synes mindre godt om at gå i skole og har i højere grad fx mavepine, hovedpine og er kede af det
3. OM VOLD I NÆRE RELATIONER

Hvad er vold i nære relationer?
Volden kan finde sted i både parforhold, familier og andre nære relationer og kan være fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk.

Volden kan forstås som: ”Enhver handling rettet mod en anden person, som, fordi denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, den vil”. (Isdal, P. Meningen med volden)

Eksempler på de fem former for vold:

Psykisk vold

  • Angreb på personligheden – latterliggør, giver konstant kritik, ydmyger og finder på øgenavne
  • Monopolisering – er sygelig jaloux, overvåger, isolerer personen fra familie, nægter personen at se andre mennesker, bestemmer over påklædning, interesser og meninger
  • Realitetsforvrængning – sætter spørgsmålstegn ved personens opfattelse, dømmekraft, handlinger og følelser og beskylder personen for at være syg eller hysterisk
  • Trusler – Truer med at slå, mishandle, begå selvmord, bortføre børnene
  • Stalking – Forfølger, udspionerer, sender kontrollerende sms’er, truer, kan ikke respektere et nej

Fysisk vold

  • Fastholder
  • Giver lussinger
  • Rusker
  • Slår
  • Sparker
  • Forsøger at kvæle personen
  • Brændemærker
  • Stikker med kniv eller anvender andre genstande eller våben på en aggressiv måde
  • Forhindrer personen i at få opfyldt fysisk behov som søvn og mad

Seksuel vold

  • Tvinger personen til sex
  • Presser personen til former for sex, som vedkommende ikke har lyst til
  • Mishandler personen seksuelt
  • Nedgør personen seksuelt

Økonomisk vold

  • Forhindrer personen i at have rådighed over sin egen økonomi
  • Personen bliver nægtet adgang til sin egen og en eventuel fælles bankkonto
  • Personen bliver forhindret i at have en indtægt og presses ud i at skulle tigge om penge
  • Personen tvinges til at underskrive et lån eller gældsættes på anden vis

Materiel vold

  • Ødelægger eller fratager personen indbo og personlige ejendele – det kan være alt fra at klippe uerstattelige fotos i stykker til at begå hærværk
  • Kaster med ting

Voldsformerne hænger ofte indbyrdes sammen.

Vold, der udøves af en partner, er relativt grovere end andre former for vold. Andelen af politianmeldte sager om partnervold har fx oftere medført skadestuekontakt sammenlignet med andre typer voldsager.

Voldsudsatte børn
Alle børn, der lever i familier med vold, er voldsudsatte – uanset om det er barnet selv eller en anden i familien, der er udsat for vold. Det er i sig selv vold fx at se mor blive slået af far og ikke vide, hvornår volden i hjemmet sker igen.

Fysisk vold mod børn kan fx være:

  • Slag, fx en lussing eller endefuld
  • Spark
  • Rusken
  • Kvælningsforsøg
  • Seksuelle overgreb

Psykisk vold mod børn kan fx være:

  • Trusler om fysisk afstraffelse
  • Ydmygelser og nedværdigelser, så barnet mister sit selvværd
  • Barnet overværer vold mod et familiemedlem

Hvorfor er mennesker voldelige?
Vold er altid en magthandling – og den er altid voldsudøverens ansvar. Voldsudøveren anvender volden til at dominere og udøve magt og styrke.

Der er mange årsager til voldelig adfærd – individuelle, familiære, sociale og samfundsmæssige forhold kan spille en rolle. Der er imidlertid ingen personlige egenskaber, situationer eller hændelser, der retfærdiggør voldelige handlinger.
Vold er i mange tilfælde en reaktion på afmagt. Volden giver den voldelige en følelse af styrke og kontrol og en oplevelse af magt. Et voldeligt forhold er derfor ikke ligeværdigt. Volden er altid voldsudøverens ansvar.

Det er aldrig i orden at bruge vold over for et andet menneske, uanset hvordan dette menneske opfører sig.

  • Volden er aldrig en nødvendighed
  • Volden er aldrig eneste handlemulighed
  • Voldsudøveren kan lære at anvende andre midler end volden

Hvorfor er det svært at gå?
Der er mange grunde til, at det kan være svært at forlade en voldsudøver.

Vold i nære relationer er kendetegnet ved, at den starter i det små og udvikler sig over tid. Volden tiltager i grovhed og hyppighed over uger, måneder, år. Samværet veksler mellem ømhed og vold – det øger forvirringen og usikkerheden.

Voldsudsatte overbevises typisk om, at:

  • Volden er helt normal
  • Volden er deres egen skyld
  • Volden hjælper dem
  • Volden kun eksisterer i deres fantasi

Men sådan er det ikke: Vold eksisterer i mange former, den kan aldrig retfærdiggøres, og den er altid voldsudøverens ansvar.

Normaliseringsprocessen
Psykisk vold går ofte forud for den fysiske vold. Den psykiske vold medfører, at den voldsudsattes selvværd og grænser nedbrydes. Over tid vil den voldsudsatte ofte opleve volden som mere og mere normal.

Truslen om og risikoen for vold
En anden væsentlig årsag til, at det kan være svært at bryde ud af et voldeligt forhold, er den vedvarende trussel om og risiko for vold.

Voldsspiralen
Der er ingen, der vælger en voldelig partner. Alle forhold starter med kærlighed, ømhed og forelskelse. Volden er noget, der kommer sidenhen.

  • Partnervoldens dynamik kan forstås som en spiral af både forudsigelighed og uforudsigelighed: Den voldsudsatte ved, at volden vil ske, men ikke hvornår den vil ske
  • Det voldelige parforhold udvikler sig ofte fra et møde med forelskelse over langsom grænseoverskridelse præget af psykisk vold til fysisk vold
  • Herefter indtræder det, der kaldes ”honeymoon-fasen”: Kærligheden og tilliden i parforholdet genopbygges, og forelskelsens intensitet genopstår
  • Kærlighedens intensitet mindskes over tid, alt imens voldens intensitet tager til

Udvisning
Familiesammenførte kvinder udgjorde i 2009 49 pct. af kvinder med udenlandsk statsborgerskab på krisecenter. For denne gruppe kvinder er det forbundet med særlige udfordringer at forlade den voldelige partner. 42 pct. af de familiesammenførte kvinder risikerede i 2009 udvisning af Danmark, hvis de blev skilt eller separeret fra den voldelige partner. Familiesammenførte kvinders opholdstilladelse i Danmark er nemlig betinget af samliv med deres ægtefælle i de første syv år, de befinder sig i landet.

Kvinder risikerer altså udvisning af Danmark ved separation eller skilsmisse fra den voldelige partner.

Familiesammenførte kvinder skal kunne dokumentere, at de har været udsat for vold, at volden er årsag til ønsket om skilsmisse eller separation samt, at de har tilknytning til Danmark, hvis de skal undgå udvisning ved skilsmisse eller separation. Da kvinderne er i en voldelig relation, har de svært ved at gøre de ting, de skal gøre, for at de kan opfylde tilknytningskravet.

Hvad er voldens konsekvenser?
Vold har vidtrækkende konsekvenser – for voksne som børn.

Voldsudsatte voksne:

  • Fysiske konsekvenser – bl.a. mavepine og hovedpine og generelt dårligt helbred
  • Psykiske konsekvenser – bl.a. dårligt selvværd, angst, depression, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og flashback/PTSD
  • Sociale konsekvenser – bl.a. isolation, usikker boligsituation og forringet forsørgelsesgrundlag

Voldsudsatte børn:

  • Fysiske konsekvenser– bl.a. mavepine og hovedpine
  • Psykiske konsekvenser – bl.a. frygt og angst, depression, lavt selvværd, usikkerhed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, tilbagetrækning, fordrejet virkelighedsopfattelse, stor ansvarsfølelse – små voksne
  • Sociale konsekvenser – bl.a. isolation

Børn og vold
Alle børn, der lever i familier med vold, er voldsudsatte – uanset om det er barnet selv eller en anden i familien, der er udsat for vold. Det er i sig selv vold fx at se mor blive slået af far og ikke vide, hvornår volden i hjemmet sker igen.

I mange tilfælde tror voksne og forældre, at børnene ikke ser og hører, at der er vold i familien – men det gør børn! Vold i hjemmet påvirker alle, og børn er ingen undtagelse. Børn kan få svære psykiske og fysiske men af volden.

4. TEGN PÅ VOLD

Hvordan får jeg øje på volden?
Vold i nære relationer foregår ofte i det skjulte, inden for hjemmets fire vægge. Men nogle gange kan volden også være synlig for andre.

Læg mærke til en person, der fx:

  • Konstant bliver ringet op
  • Ikke kan deltage i nogen sociale aktiviteter uden for hjemmet
  • Får uventet besøg – fx får den voldsudsatte besøg midt i arbejdstiden og tvinges væk
  • Bærer tørklæder, ekstra lag tøj og masser af make-up der måske skjuler blå mærker og hævelser
  • Har forbud mod at gå alene uden for hjemmet – det betyder fx, at personen altid bliver kørt til og fra arbejde
  • Har et højt fravær på arbejdet
  • Har samarbejds- og koncentrationsproblemer
  • Har psykiske og fysiske problemer som fx mavepine, hovedpine, angst, depression og træthed

Tegn på at et barn er voldsudsat
Der er ingen præcis opskrift på, hvordan et voldsudsat barn opfører sig. Nogle børn viser tydeligt, at der er noget galt, mens andre tilsyneladende er helt upåvirkede.

Der er dog en række tegn, som du skal tage alvorligt. De kan være udtryk for generel omsorgssvigt og mistrivsel, men de kan også være udtryk for fysisk og psykisk vold mod barnet.

Tegn på at et barn er udsat for vold

  • Fysiske symptomer, fx hovedpine, mavepine, blå mærker og sår
  • Meget sygefravær
  • Tilbagetrækning, afvisning eller mistænksomhed
  • Overfladisk relation til venner og kammerater
  • Aggressiv adfærd
  • Angst, usikkerhed eller skyldfølelse
  • Ændrede spisevaner
  • Koncentrationsbesvær
  • Stor ansvarsfølelse over for familien
  • Kontaktsøgende adfærd

Der er grund til at være særligt opmærksom, hvis et barn pludselig ændrer adfærd eller flere tegn optræder samtidigt.

5. HVORDAN KAN JEG HJÆLPE?

Hvordan hjælper jeg en voldsudsat?
Kender du en voldsudsat? Har du mistanke om, at en ven, nabo, kollega eller et familiemedlem er udsat for vold? Så bryd tavsheden og tal med vedkommende. Og fortæl om muligheden for at søge hjælp.

Den situation, den voldsudsatte befinder sig i, er så problematisk, at du som pårørende kan have svært ved at klare situationen alene. Anbefal derfor altid personen at søge professionel hjælp til at komme ud af volden. Giv vores telefonnummer og adresse videre eller fortæl om vores netrådgivning.

Hvad kan du gøre for at hjælpe en person, der er udsat for vold?

  • Spørg ind til personen – skab en situation, hvor I kan tale uforstyrret sammen
  • Fortæl om muligheden for professionel hjælp – hos rådgivninger, krisecentre etc.
  • Tag ikke en afvisning personligt – respekter, at vedkommende ikke ønsker den snak nu
  • Udvis omsorg og omtanke – vis, at du gerne vil hjælpe
  • Vær fordomsfri – fordøm aldrig personen, fordi vedkommende har svært ved at forlade voldsudøveren

Hvordan hjælper jeg et voldsudsat barn?

  • Har du mistanke om, at et barn er udsat for vold? Så tag signalerne alvorligt og reager, også når du er i tvivl.
  • Underret de sociale myndigheder – at underrette er at vise omsorg, og det er den rette vej til hjælp og støtte til barnet
  • Læs mere om at underrette på www.ast-tagsignalernealvorligt.dk
  • Søg råd og hjælp på www.voresansvar.dk, www.bornsvilkar.dk, www.moedrehjaelpen.dk eller hos Danner
  • Er der tale om en akut situation, skal du kontakte det lokale politi

Bemærk! Alle borgere har lovbefalet pligt til at underrette myndighederne, hvis de møder voldsudsatte børn. Fagpersoner har en såkaldt skærpet underretningspligt, som går forud for tavshedspligten.

6. FÅ RÅD OG HJÆLP

Hvor får jeg råd og hjælp?
Har du selv oplevet vold eller kender du en, der er voldsudsat? Så kan du altid få råd og hjælp hos os.

Du kan også søge hjælp og råd andre steder.

7. OM DANNER

Hvad er Danner?
Danner er en privat, humanitær organisation, der hvert år hjælper over 1.000 voldsudsatte kvinder og børn til en mere sikker tilværelse og fremtid uden vold. Vi driver et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsudsatte samt et videncenter, der dokumenterer vold mod kvinder og børn og formidler viden om ligestilling. Vi nedbryder tabuet om volden og forebygger, at den finder sted. Vi sikrer, at kvinder og børns rettigheder er på den politiske dagsorden.

Vi er ca. 35 ansatte og 200 frivillige i organisationen.

Danner blev til i 1979 og er et af landets første krisecentre for voldsudsatte kvinder og børn.

8. DANNERS RÅDGIVNING OG KRISECENTER

Hvor mange henvender sig til Danner?
I 2009 havde Åben Rådgivning 1.907 henvendelser fra voldsudsatte og pårørende. Antallet af henvendelser er dermed mere end fordoblet siden 2005. Vi tror og håber på, at det skyldes, at flere tør bryde med tabuet og søge hjælp.

Hvor mange bor på Danners krisecenter?
I 2009 boede der 73 kvinder (heraf flyttede 62 ud) og 56 børn (heraf flyttede 42 ud) på krisecentret.

Hvem hjælper I?
De kvinder og børn, vi hjælper, er meget forskellige, men de har alle det til fælles, at de er voldsudsatte. Vi hjælper også pårørende til voldsudsatte og fagfolk i kontakt med familier ramt af vold, der ønsker råd om, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter personer udsat for vold.

  • Flertallet af de kvinder, der søger hjælp hos os, er mellem 24-40 år gamle.
  • De kvinder, der søger hjælp hos os, har været udsat for vold – oftest både fysisk og psykisk.
  • Mange af de kvinder, der søger hjælp hos os, har været udsat for meget grov vold
  • Alle børn, der kommer til os sammen med deres mor, er voldsudsatte– også selvom de ikke selv har været udsat for fx fysisk vold. For det er i sig selv vold fx at se mor blive slået af far og ikke vide, hvornår volden i hjemmet sker igen.

Kan alle voldsudsatte få hjælp hos jer?
Alle, der henvender sig hos os, får hjælp. Vores ansatte har en relevant faglig baggrund, viden om vold og uddannelse i at vejlede voldsudsatte og vurdere, om vores hjælp er den rette for den pågældende og eventuelle børn.

Langt de fleste, der henvender sig til os, har blot brug for samtaler til at skabe overblik over deres liv. Men nogle voldsudsatte kan også have brug for bo på krisecentret i en kortere eller længere periode, hvis deres situation er så kritisk, at et ophold på krisecenter er den bedste løsning.

Vores målgruppe er voldsudsatte kvinder på 18 år og derover samt deres børn.

Hvornår henviser I videre?
Vurderer vi, at der er behov for en anden rådgivning end den, vi kan give den pågældende, henviser vi videre.
De personer, som vi henviser til andre krisecentre, behandlings- eller rådgivningstilbud med kompetence tilat opfylde deres behov, er fx:

  • Voldsudsatte mænd
  • Kvinder under 18 år
  • Kvinder med sønner over 13 år
  • Kvinder med misbrugsproblemer
  • Kvinder der har problemer forbundet med hjemløshed
  • Kvinder med behov for beskyttelse fra voldsudøveren uden for København

Hvor længe bor kvinderne på krisecentret?
Vores statistik for 2009 viser, at kvinderne i gennemsnit boede på vores krisecenter i 54 dage.

  • Kvinderne kan bo på krisecentret så længe, de har brug for den hjælp, vi kan give dem
  • Nogle kvinder bor her et par uger, andre i væsentligt længere tid
  • Kvinderne bor her sjældent i længere tid end et halvt år

For udvisningstruede kvinder var det gennemsnitlige ophold på krisecentret i 2009 på 104 dage. Disse kvinder opholdt sig altså gennemsnitligt set væsentlig længere tid på krisecentret end den øvrige gruppe kvinder.

Hvordan hjælper I dem, der henvender sig?
Vi tilbyder de voldsudsatte kvinder og børn støtte og rådgivning til at komme ud af volden. Vi sikrer trygge rammer på krisecentret og tilbyder også støtte til kvinden og hendes børn, når de er flyttet fra krisecentret.
Hver dag bliver vi også kontaktet af pårørende til familier ramt af vold og af fagfolk, som er i berøring med familier, hvor der er vold. Vi hjælper pårørende og fagfolk med råd om, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter personer udsat for vold.

Vores støtte til voldsudsatte kvinder og børn:

  • Kvinder og børn får hjælp til at tackle de umiddelbare reaktioner på volden
  • Kvinder og børn får hjælp til at indkredse de problemstillinger, som volden har affødt
  • Kvinder og børn får hjælp til at tale om og forstå volden
  • Kvinder og børn får en tro på, at deres liv kan forandres, og at de kan leve et liv uden vold
  • Kvinder og børn får en mere positiv selvforståelse
  • Kvinder og børn føler sig sikre og trygge på krisecentret
  • Pårørende og fagfolk får råd og vejledning til at hjælpe voldsudsatte ud af volden

Vi tilbyder rådgivning og ophold på krisecentret:

Rådgivning

  • Telefonrådgivning – ring 3333 0047 alle hverdage kl. 7-22, i weekenden kl. 11 -16
  • Personlig rådgivning – alle dage i Åben Rådgivning kl. 11-14.30. Adressen er H. C. Andersens Boulevard 36, 1553 København V
  • Netrådgivning – skriv anonymt over nettet og få hjælp og råd

Ophold på krisecentret

  • Rådgivning fra pædagoger, psykologer og socialrådgivere – skaber orden i den voldsudsattes kaotiske situation
  • Fast kontaktperson – skaber tryghed og kontinuitet
  • Særlig fokus på hjælp til børn – ruster mor og barn til et liv uden vold
  • Pædagoglegestuetilbud – sikrer afveksling i hverdagen og giver plads til leg
  • Børne- og voksengrupper –kvinder og børn, som bor og har boet på krisecentret, får bearbejdet deres oplevelser sammen med andre
  • Dannerskole – den voldsudsatte oplyses om rettigheder og får indblik i forskellige relevante temaer
  • Efterværn – Kvinder og børn får hjælp og støtte, når de er flyttet fra krisecentret
9. LITTERATURHENVISNINGER
  • Barlach, Lise. LOKK voksenstatistik 2009 – Kvinder på krisecenter, Servicestyrelsen 2009
  • Børjesson, Eva. LOKK børnestatistik 2009 – Børn på krisecenter, Servicestyrelsen 2009
  • Helweg-Larsen, Karin og Frederiksen, Marie Louise. Mænds Vold mod Kvinder – Omfang, karakter og indsats mod vold, Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed, 2007
  • Helweg-Larsen, Karin og Frederiksen, Marie Louise. Vold mod mænd i Danmark, Omfang og Karakter –Minister for Ligestilling, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, 2008
    Isdal, P. Meningen med volden, Kommuneforlaget 2000
  • LOKK og Servicestyrelsen. LOKKs voksenstatistik 2008 – Kvinder på krisecenter
  • Schütt, Nina, Frederiksen, Marie Louise og Helweg-Larsen, Karin, Unge og kærestevold i Danmark, Statens Institut for Fokesundhed, Syddansk Universitet og Minister for Ligestilling, København 2008
  • Unicef, Behind Closed Doors. The Impact of Domestic Violence on Children, 2006