Er du udsat for vold?
Oplever du vold i parforholdet, familien eller en anden nær relation? Bliver du chikaneret eller truet? Så kontakt os. Vi vil altid gerne hjælpe dig.
Vores rådgivere har alle en relevant faglig baggrund, viden om vold og uddannelse i at vejlede kvinder og børn, der har været udsat for vold. De støtter og rådgiver dig med netop det, du har brug for.
Hvad er vold?
Vold i nære relationer kan antage mange former. Er du i tvivl om, hvorvidt du er udsat for en eller flere former for vold, kan du måske få klarhed over det ved at læse mere om, hvordan volden kommer til udtryk.
Søg hjælp
Det kan være svært at bryde ud af et voldeligt forhold, bl.a. fordi de ofte uforudsigelige skift mellem ømhed og vold kan være meget forvirrende og føre til stor følelsesmæssig forvirring. Lever du med vold, og har du brug for hjælp? Så ring, skriv eller kom forbi til en snak eller et godt råd.
Telefonrådgivning
Ring til os på 3333 0047 og få hjælp og råd
Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 7-22, i weekenden kl. 11-16
Netrådgivning
Skriv anonymt til vores netrådgivning – klik her
Vær opmærksom på at svartiden er 1 til 2 uger. Har du akut brug for hjælp, så kontakt telefonrådgivningen.
Læs mere om vores netrådgivning
Åben Rådgivning
Har du brug for en personlig samtale, så kom forbi alle dage kl. 11-14.30
Adressen er: H.C. Andersens Boulevard 36, 1553 København V
Hjælp døgnet rundt
Du kan også ringe til Hotline for voldsudsatte kvinder på 70 20 30 82 – telefonen er åben døgnet rundt.
At bo på vores krisecenter
Langt de fleste, der henvender sig til os, har blot brug for rådgivning til at skabe overblik over deres liv. Men nogle kan også have brug for at flytte herind i en kortere eller længere periode, hvis deres situation er så kritisk, at et ophold på krisecenter er den bedste løsning.
Vores krisecenter har plads til 16 kvinder og 16 børn. Vi tilbyder:
- Sikkerhed
- Støtte og rådgivning fra psykologer, pædagoger og socialrådgivere
- Særlig fokus på hjælp til børn
- Eget møbleret værelse
- Adgang til stue og bad, som du deler med fem andre kvinder og børn
- Tv og dvd i opholdsstuerne
- Computerrum og trådløst internet
- Vaskemaskine og tørretumbler
- Systue, bibliotek og genbrugsrum med tøj
- Legerum, legefaciliteter og computerrum til børn
- Hjælp og støtte efter du er flyttet fra krisecentret
Hvornår henviser vi videre?
Vurderer vi, at du har behov for en anden rådgivning end den, vi kan give dig, vil vi foreslå dig andre tilbud, som efter vores skøn kan være relevante for dig.
Sidste nyt
-
31.01.2012
Project Unbreakable bruger fotografiet som terapi
Project Unbreakable er en blog, hvor voldsudsatte kan vise et billede af dem selv med et citat fra deres krænker.
> læs mere -
10.01.2012
Intimkoncert for Danners Venner udsolgt på 24 timer
Alle billetter til koncerten med den populære Marie Carmen Koppel blev revet væk på bare 24 timer.
> læs mere -
22.12.2011
”Viden der Varmer” donerer 80.000 kroner til Danner
Projektet ”Viden der Varmer” har samlet 171.708 kroner ind til Mødrehjælpen og Danner på kun én uge. Målet var at samle 100.000 kroner ind til trængte familier, så de kan fejre jul, med alt hvad det indebærer af gaver, mad og juletræ. Målet blev mere end nået.
> læs mere - > Se alle nyheder




