Voldsudsatte børn
Vold finder sted i alle slags hjem, og den kan være både psykisk og fysisk. Uanset, om det er barnet selv eller en anden i familien, der er udsat for vold, er barnet voldsudsat.
I mange tilfælde tror voksne og forældre, at børnene ikke ser og hører, at der er vold i familien – men det gør børn! Vold i hjemmet påvirker alle, og børn er ingen undtagelse. De kan få svære psykiske og fysiske men af volden.
Fysisk vold mod børn kan fx være:
- Slag, fx en lussing eller endefuld
- Spark
- Rusken
- Kvælningsforsøg
- Seksuelle overgreb
Psykisk vold mod børn kan fx være:
- Trusler om fysisk afstraffelse
- Ydmygelser og nedværdigelser, så barnet mister sit selvværd
- Barnet overværer vold mod et familiemedlem
Børn i voldelige hjem:
- Lever i en hverdag præget af uforudsigelighed, afstraffelser, ydmygelser og trusler
- Holder ofte volden hemmelig
- Dækker over deres forældre og det kaos, de oplever derhjemme
- Bebrejder sig selv for volden
- Lever en ensom tilværelse fyldt med skam og skyld
- Plages af uro, angst, stress, mavepine og søvnprobleme
Hjælp til at tackle mødet med et voldsudsat barn – kontakt os.
Sidste nyt
-
31.01.2012
Project Unbreakable bruger fotografiet som terapi
Project Unbreakable er en blog, hvor voldsudsatte kan vise et billede af dem selv med et citat fra deres krænker.
> læs mere -
10.01.2012
Intimkoncert for Danners Venner udsolgt på 24 timer
Alle billetter til koncerten med den populære Marie Carmen Koppel blev revet væk på bare 24 timer.
> læs mere -
22.12.2011
”Viden der Varmer” donerer 80.000 kroner til Danner
Projektet ”Viden der Varmer” har samlet 171.708 kroner ind til Mødrehjælpen og Danner på kun én uge. Målet var at samle 100.000 kroner ind til trængte familier, så de kan fejre jul, med alt hvad det indebærer af gaver, mad og juletræ. Målet blev mere end nået.
> læs mere - > Se alle nyheder




