Vi arbejder målrettet med at støtte børn til en fremtid uden vold.
Vores hjælp til børn
Vi møder børn, der har levet med vold i familien i mange år uden at fortælle det til nogen. Vi hjælper dem med at bryde tavsheden og sætte ord på den vold, de enten selv har været udsat for, eller som de har været vidne til.
Vi støtter det voldsudsatte barn på en lang række områder:
- Barnet får hjælp til at tackle de umiddelbare reaktioner på volden
- Barnet lærer at indkredse de problemstillinger, som volden har affødt
- Barnet får hjælp til at fortælle om sine oplevelser
- Barnet får bearbejdet sine oplevelser individuelt og sammen med andre
- Barnet får en mere positiv selvforståelse
- Barnet føler sig sikker og tryg på vores krisecenter
- Barnets skole og daginstitution m.m. informeres om barnets situation – derved får barnet den rette støtte og opmærksomhed
Vores tilbud til voldsudsatte børn:
- Hjælp og støtte fra pædagoger og psykologer
- Altid en fast kontaktperson – giver tryghed og kontinuitet
- Individuelle samtaler med barnet – barnet bliver set, får støtte og sætter ord på sine oplevelser
- Mor/barn-samtaler – volden og historien mellem mor og barn bliver italesat og bearbejdet
- Børnegrupper – børnene deler deres voldsoplevelser med hinanden
- Adgang til legestue og computerrum – mulighed for leg og afveksling
Sidste nyt
-
28.03.2012
Kvindekrisecentre har vedtaget fælles faglige standarder
LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre mødtes denne weekend til årlig generalforsamling for blandt andet at vedtage en grundpakke, der skal sikre fælles målsætninger og faglige standarder på de danske kvindekrisecentre
> læs mere -
26.03.2012
England skriver under på at forebygge vold mod kvinder
18 lande i Europa har skrevet under på Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Nu skriver England også under. Danmark forholder sig stadig passiv.
> læs mere -
12.03.2012
En helt almindelig dag på verdens kvindekrisecentre
Én dag om året optæller Global Data Count antallet af voldsudsatte kvinder og børn, der har søgt ophold på et krisecenter.
> læs mere - > Se alle nyheder




