Som frivillig i receptionen er du vores ansigt udadtil og et vigtigt omdrejningspunkt for organisationens mange aktiviteter.

Reception

Vi får hver dag besøg af mange forskellige mennesker – fra voldsudsatte kvinder og børn til politikere, studerende og erhvervsfolk. Vi lægger vægt på, at alle får en venlig modtagelse, når de træder ind ad døren.

Som frivillig i receptionen skal du være imødekommende, serviceminded og i stand til at håndtere den travlhed, der til tider kan opstå. Dine primære opgaver er at viderestille telefonen og løse praktiske og administrative opgaver.
Du arbejder hverdage kl. 10.00-13.30 eller kl. 13.30-17.15.

Arbejdet i receptionen koordineres af vores fastansatte receptionist i samarbejde med de frivillige i receptionen.

Mere information
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores frivilligkonsulent Charlotte på cpo@dannerhuset.dk.