Der er behov for mere viden om og dokumentation af vold i nære relationer.
Om videncentret
Danners Videncenter arbejder for at sikre en større viden om volden og dens konsekvenser for de implicerede. Derved kan vi bedre hjælpe voldsudsatte og forebygge, at volden finder sted.
I videncenteret dokumenterer og iværksætter vi forskning om vold mod kvinder og børn. Denne viden videreformidler vi gennem bl.a. foredrag, undervisning, rapporter og projekter.
Danners Videncenter:
- Frembringer viden om vold i nære relationer
- Skaber debat og sætter fokus på volden og ligestilling af kvinder og mænd
- Kvalificerer danske og udenlandske fagfolk, der møder voldsudsatte via deres arbejde
Hvad kan videncentret?
Danners Videncenter kan noget særligt. I kraft af Danners funktion som krisencenter har videncentret direkte adgang til viden om vold mod kvinder og børn, og de udfordringer som de står overfor som voldsudsatte. Den viden kan vi dokumentere og anvende i forskningsprojekter, evalueringer og undersøgelser. Videncentret udøver også aktivisme på den måde, at vi anvender vores viden om vold i forskellige projekter, happenings og kampagner.
Hvad er resultaterne?
Gennem videncentrets arbejde bidrager Danner til mere viden om vold mod kvinder og børn og medvirker til en bedre forebyggelsesindsats, bedre lovgivning på området, bedre indsatser til familier med vold og brud på tabuet omkring vold i forhold og familier.
Sidste nyt
-
31.01.2012
Project Unbreakable bruger fotografiet som terapi
Project Unbreakable er en blog, hvor voldsudsatte kan vise et billede af dem selv med et citat fra deres krænker.
> læs mere -
10.01.2012
Intimkoncert for Danners Venner udsolgt på 24 timer
Alle billetter til koncerten med den populære Marie Carmen Koppel blev revet væk på bare 24 timer.
> læs mere -
22.12.2011
”Viden der Varmer” donerer 80.000 kroner til Danner
Projektet ”Viden der Varmer” har samlet 171.708 kroner ind til Mødrehjælpen og Danner på kun én uge. Målet var at samle 100.000 kroner ind til trængte familier, så de kan fejre jul, med alt hvad det indebærer af gaver, mad og juletræ. Målet blev mere end nået.
> læs mere - > Se alle nyheder



